Glat bambus

Glat bambus er den største art af bambus, der kan vokse på friland i Danmark. Sorten ved navn P. vivax 'Huangwenzhu' er særdeles kraftigt voksende, og har har grønne stængler med lodrette gule striber.

Biologi

Planten er stedsegrøn, 5-25 meter høj. Under varme himmelstrøg er diameteren på hvert skud er op til 8 cm.

Det sydøstlige Kina er hjemsted for P. vivax.

Dyrkning og anvendelse

Eksemplaret af P. vivax i Solgårdsparkens Botaniske Have hører til de største bambusplanter i Danmark. Den er knap 7 meter høj, og hvert enkelt skud har en tykkelse på op til 4,1 cm. Arten dyrkes sjældent i Nordeuropa, og det vides ikke hvor stor planten kan blive i Danmark. I havens østasiatiske bed blev lille plante blev sat i jorden i 2006. Allerede året efter var de nye bambusskud betydeligt tykkere, og planten blev i løbet af sommeren flere meter høj. Siden dengang bliver sommerens nye skud til stadighed lidt tykkere end dem, planten satte året før.

Vintrene siden udplantning i 2006 har P. vivax klaret godt. Den er ikke blevet beskyttet mod kulde, og har således klaret en række hårde vintre uden nævneværdige skader eller tilbagefrysning.

I Sydkina dyrker man P. vivax for dens kraftige skud, der bruges til fletværk og fremstilling af redskaber. 

Videnskabeligt navn: Phyllostachys vivax 'Huangwenzhu'

Dansk navn: Glat bambus

Familie: Græsfamilien

Oprindelse: Sydkina

Årstal for plantning: